Genbrugsiden

Andrea Broe Christiansen
Andrea Broe Christiansen
  • Opdateret

På Genbrugssiden kan I præsentere lokalafdelingens genbrugsbutikker og give besøgende et overblik over, hvor butikkerne ligger, samt deres kontaktoplysninger og åbningstider.

Siden gør det nemt for besøgende at finde information om jeres lokale genbrugsbutikker og få et indblik i Røde Kors' genbrugsarbejde.

Genbrugsblokke

Vi har udviklet to blokke, som vi anbefaler, at I tilføjer til jeres genbrugsside.

Den første blok hedder Genbrugsbutikker (CRM).

Denne blok viser et kort over lokalafdelingens genbrugsbutikker med adresser, kontaktoplysninger og åbningstider.

  • Én genbrugsbutik: Hvis lokalafdelingen kun har én butik, vises denne automatisk på kortet.
  • Flere genbrugsbutikker: Hvis lokalafdelingen har flere butikker, kan I selv vælge, hvor mange der skal vises på kortet.

Dette kan nemt tilpasses i kontrolpanelet til højre, når I redigerer blokken.

NB: Oplysninger om butikkernes åbningstider hentes automatisk fra Røde Kors' CRM-system. I behøver derfor ikke selv at indtaste eller vedligeholde dem på hjemmesiden. 

Se billede. 

Den anden blok hedder Kort med butikker og containere (CRM).

Denne blok viser et interaktivt Google Maps-kort med markører for lokalafdelingens genbrugsbutikker og tøjcontainere. Det gør det nemt for besøgende at finde den nærmeste butik eller tøjcontainer.

Oplysningerne hentes automatisk fra Røde Kors' CRM-system, så I ikke selv behøver at indtaste eller vedligeholde dem på hjemmesiden.

I kan selv vælge, hvad der skal vises på kortet:

  • Genbrugsbutikker og tøjcontainere
  • Kun genbrugsbutikker
  • Kun tøjcontainere

Dette kan nemt tilpasses i kontrolpanelet til venstre, når I redigerer blokken.

NB: Hvis oplysningerne om butikker eller tøjcontainere skal ændres, skal dette gøres i CRM-systemet, da oplysningerne automatisk hentes derfra.

Se billede. 

 

Var denne artikel en hjælp?

0 ud af 0 fandt dette nyttigt

Har du flere spørgsmål? Indsend en anmodning

Kommentarer

0 kommentarer

Log ind for at kommentere.