Funktionen Social Media under General Theme Settings gør det muligt at tilføje links til lokalafdelingens sociale medier direkte på hjemmesiden.
Det er særligt smart, da det skaber en god sammenhæng mellem jeres hjemmeside og øvrige kommunikationskanaler. På den måde kan besøgende nemt finde og følge lokalafdelingen på sociale medier.
Sådan tilføjer du links til sociale medier
- Gå til General Theme Settings, som du finder i menuen til venstre i WordPress-kontrolpanelet.
- Scroll ned til sektionen Social Media.
- Åbn det sociale medie, du ønsker at linke til, og kopiér URL'en (hjemmesideadressen) til lokalafdelingens profil.
- Tryk på den lille blyant i kolonnen Link ud for det relevante sociale medie.
- Indsæt den kopierede URL i feltet URL i det vindue, der åbner.
Se billede til højre.
Social medie ikon
Når du har tilføjet et link, anbefaler vi også at tilføje et ikon, der passer til det sociale medie. Det gør det nemmere for besøgende at genkende de forskellige platforme.
- Find kolonnen Icon ud for det relevante sociale medie.
- Tryk på Add Image.
- Vælg det ikon, der passer til det sociale medie, eksempelvis Facebook-ikonet til Facebook.
- Bekræft dit valg.
Husk at gemme ændringerne, når du er færdig.
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.