Sådan får I en IT-frivillig

Nicolai Petersen
Nicolai Petersen

Har jeres bestyrelse fokus på IT-administration og GDPR? Overvej at udnævne en IT-frivillig til at koordinere arbejdet. Digitaliseringsafdelingen på Landskontoret tilbyder støtte og vejledning.

 

Find en IT-frivillig til jeres afdeling

Hvis I som bestyrelse har besluttet at arbejde mere målrettet med IT-administration, giver det rigtig god mening at udnævne eller rekruttere en IT-frivillig til at koordinere på et overordnet og tværgående plan.

Digitaliseringsafdelingen på Landskontoret understøtter al IT-frivillig aktivitet og vil gerne hjælpe jer i gang med processen.

Er man interesseret i at høre mere om hvordan, kan man sende en mail til Nicolai Petersen via mailen ncpet@rodekors.dk eller tilmelde sig det næste IT-kursus i kursuskalenderen på Mit Røde Kors.

 

Hvad er en IT-frivillig?

I takt med at Røde Kors’ afdelingers IT-behov og -brug stiger, er det vigtigt at have en organiseret og struktureret lokal IT-administration. Som IT-frivillig får du mandat til at løfte denne opgave fra bestyrelsen. Du vil blive klædt på af konsulenter fra Landskontoret og blive en del af et landsdækkende netværk af andre IT-frivillige.

Røde Kors bruger hovedsageligt Microsofts digitale systemer, herunder Outlook, SharePoint, Teams og OneDrive. Disse værktøjer anvendes blandt andet til:

  • Officiel og sikker kommunikation mellem Røde Kors’ aktivitetsledere, frivillige og samarbejdspartnere.
  • Arkivering af vigtige filer i afdelingens filsystem, som enten bestyrelsen, andre frivillige eller den næste aktivitetsleder skal kunne tilgå.
  • Arbejde med Word, Excel og PowerPoint via OneDrive og filsystemet.
  • Arrangere eller deltage i online møder med dine frivillige, Landskontoret eller andre via Teams.

 

Hvad laver en IT-frivillig?

Den IT-frivilliges opgaver kan variere fra afdeling til afdeling, men fælles for dem alle er, at de arbejder med de digitale systemer, som Landskontoret stiller til rådighed og som afdelingen har besluttet at tage i brug.

Afdelingens fælles filsystem:

  • Når en afdeling tager filsystemet i brug, skal adgange, mappestruktur og adgang til lukkede mapper vedligeholdes løbende.
  • Den IT-frivillige spiller en vigtig rolle i dette arbejde og har med løbende kontakt til Landskontoret overblikket over filsystemet.

Afdelingens brug af Røde Kors-e-mails:

  • For at få adgang til Røde Kors’ digitale systemer skal en frivillig have oprettet en Røde Kors-e-mail.
  • Denne e-mail giver adgang til filsystemet, Teams, OneDrive og andre Microsoft-produkter.
  • Mange afdelinger arbejder også med funktionspostkasser, der tilknyttes forskellige funktioner.
  • Det er en god idé, at den IT-frivillige hjælper med at bestille og onboard nye frivillige i dette systemlandskab.

Er du interesseret i at høre mere om afdelingernes brug og administration af digitale systemer, kan du sende en mail til Nicolai Petersen via mailen ncpet@rodekors.dk eller tilmelde dig det næste IT-kursus i kursuskalenderen på Mit Røde Kors.

Var denne artikel en hjælp?

0 ud af 0 fandt dette nyttigt

Har du flere spørgsmål? Indsend en anmodning

Kommentarer

0 kommentarer

Log ind for at kommentere.