Kursusbevisoprettelse efter endt hold - kun for Røde Kors afdelinger

Sarah Kvetny
Sarah Kvetny
  • Opdateret

Hvem er vejledningen for?

Førstehjælpsinstruktører i en Røde Kors afdeling der har afholdt et førstehjælpskursus, og som skal oprette kursusbeviser.

Aktivitetsledere der skal oprette kursusbeviser efter et afholdt førstehjælpskursus.

Hvad fortæller vejledningen?

Vejledningen beskriver, hvilke forskellige muligheder der er for at få oprettet kursusbeviser. Der findes i alt 3 muligheder:

  • Førstehjælpsinstruktøren opretter kursusbeviserne
  • Aktivitetslederen opretter kursusbeviserne
  • Landskontoret opretter kursusbeviserne

 

Første mulighed: Førstehjælpsinstruktør opretter kursusbeviserne

Førstehjælpsinstruktøren modtager en excel-fil fra aktivitetslederen med kursisternes:

  • Navn
  • Cpr
  • E-mail

eller

Førstehjælpsinstruktøren beder - efter holdafholdelse - kursisterne om at udfylde deres oplysninger direkte i kursusbevissystemet

 

Anden mulighed: Aktivitetslederen opretter kursusbeviserne

Efter at førstehjælpsinstruktøren har udfyldt mødeprotokollen med fremmøde og gennemførsel af hold, kan aktivitetslederen oprette kursusbeviserne til de kursister som har gennemført holdet.

 

Tredje mulighed: Landskontoret opretter kursusbeviserne

Efter at førstehjælpsinstruktøren har udfyldt mødeprotokollen med fremmøde og gennemførsel af hold, kan landskontoret oprette kursusbeviserne til de kursister som har gennemført holdet.

Førstehjælpsinstruktøren skal sende en mail til opretbevis@rodekors.dk med oplysningerne:

  • Holdets navn (Fx Glostrup Færdsel 05-2025)
  • Sidste kursusdag (Fx d. 16.3.2025)
  • Instruktørens navn
  • Antal der gennemførte/tilmeldte (11 ud af 12 har gennemført) og hvem der ikke har gennemført

Hver mandag formiddag vil vi oprette beviser for kurserne, der er afholdt fra fredag til søndag, og hver fredag formiddag vil vi så oprette beviser for kurser afholdt mandag til torsdag. Vi udsteder beviser for hele holdet. 

Tilbuddet gælder for alle de kurser, som er solgt til enkeltpersoner via hjemmesiden, hvor det er obligatorisk, at oplyse CPR-nummer ved tilmeldingen. Tager I imod tilbuddet, er det vigtigt, at I kommunikerer på kurset, at beviserne først laves de respektive formiddage, og at årsagen til det er, at vi forsøger at passe bedst muligt på deres persondata.

Deltagerne skal også vide, at de modtager en mail, så snart beviset er lavet, og at mailen ikke indeholder beviset, men et link til deres profil, og at de skal følge linket for at aktivere deres profil, før de kan hente beviset. Deltagerne kan skrive til foerstehjaelp@rodekors.dk, hvis de ikke har modtaget mailen fra bevissystemet inden mandag eller fredag kl. 14.00. Hvis de skriver til os, er det vigtigt, at de som minimum angiver hvilken dag og i hvilken by, de var på kursus.

Var denne artikel en hjælp?

0 ud af 0 fandt dette nyttigt

Har du flere spørgsmål? Indsend en anmodning

Kommentarer

0 kommentarer

Log ind for at kommentere.