På kursus for nye kasserere 2025 introduceres deltagerne til kassererfunktionen i en Røde Kors-afdeling.
Herunder undervises der i afdelingernes regnskabssystem (Uniconta).
Målet er, at deltagerne får et overblik over, hvad kassererens opgave er, og hvor man som kasserer kan finde yderligere oplysninger.
Med hensyn til regnskabssystemet er målet, at kassereren får en grundlæggende forståelse af, hvordan det er sat op (kontoplan og dimensioner), og kan foretage grundlæggende bogføring.
Kurset udbydes typisk tidligt på året efter afdelingernes generalforsamlinger.
Kurset suppleres med korte kurser, primært online, om særlige emner (fx bankafstemning, bogføring af MobilePay- og Nets-afregninger, vedhæftning af bilag, bogføring af butik osv.). Disse kurser udbydes løbende over året.
PowerPoint-præsentationen til kursus for nye kasserere er vedhæftet som PowerPoint og som pdf-fil hhv. med og uden noter.
Relateret til
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.