Delt funktionspostkasse - Synliggør den

Kristoffer Uhrenholdt Turkzeban
Kristoffer Uhrenholdt Turkzeban
  • Opdateret

 

(NB! Vigtig information til brugere af tablets/iPad i bunden af vejledningen)

 

Hvis du har fået en ny delt funktionspostkasse – eller din gamle funktionspostkasse lige er blevet omdannet (til en delt), skal du først synliggøre den, før du kan se den.

Det skal kun gøres een gang:


  • Find først dette: Ude i venstre side af din mail finder du navnet på din mail (og nedenunder det ligger din 'Indbakke', 'Kladder', 'Sendt post' osv.). 
    I dette eksempel hedder den frivilliges personlige Røde Kors e-mail: 'testen@rodekors.dk' (den røde ring på billedet nedenfor).

  • Nu skal du stille musen lige dér, hvor du ser de tre små prikker på billedet nedenfor. (den blå ring), for først når du gør det, kommer de tre små prikker frem (tak til Microsoft for at fjolle rundt med brugervenligheden 🥴).

 

  • Klik nu på de tre små prikker. 
  • Nu kommer denne menu frem, hvor du vælger 'Tilføj delt mappe eller postkasse'

 

  • Nu popper dette vindue op:



  • Indtast adressen på den delte funktionspostkasse, som du ønsker at synliggøre.
    Klik på 'Fortsæt'. 
  • Et par vinduer popper op for at fortælle dig, at den delte funktionspostkasse er tilføjet. Dem krydser du bare væk, og nu kan du se den tilføjede delte funktionspostkasse ude i venstre side af din personlige Røde Kors e-mail.
    Her ligger den klar til at blive foldet ud - lige nedenunder din personlige Røde Kors e-mail med 'Indbakke', 'Sendt', 'Kladder' osv.
  • Klik på > (den blå ring), så folder den delte funktionspostkasse sig ud med sin egen 'Indbakke', 'Kladder', 'Sendt post' osv. 

 

Hos nogle skal der scrolles lidt i menuen i venstre side, før du kan se din delte funktionspostkasse.

Hvis du ønsker at fjerne den delte funktionspostkasse fra din personlige Røde Kors e-mail:

  • Du sætter (ligesom da du tilføjede den delte funktionspostkasse) igen musen for enden af navnet på postkassen, men denne gang er det for enden af den delte funktionspostkasse (blå ring)
  • Igen kommer tre små prikker op, og når du klikker på dem, får du menuen på nedenstående billede frem. Der vælger du 'Fjern delt postkasse eller mappe' (rød ring) - og den delte funktionspostkasse forsvinder. 

 

 

Har du brug for hjælp til at sende en mail fra din delte funktionspostkasse, klik her

 

Til brugere af tablets/iPad

Hvis du tilgår Outlook online via en iPad, skal du være opmærksom på, at iPad´ens manglende ’højreklik’ gør, at du ikke kan synliggøre din delte funktionspostkasse via det medie.

Du må derfor først følge ovennævnte vejledning på en PC – og derefter kan du se din delte funktionspostkasse på din iPad.

 

 

Har du spørgsmål?

Spar tid ved at skrive til Røde Kors Support her. 

Relateret til

Var denne artikel en hjælp?

0 ud af 2 fandt dette nyttigt

Har du flere spørgsmål? Indsend en anmodning

Kommentarer

0 kommentarer

Log ind for at kommentere.